Slip af med din løbeskade – og kom stærkere tilbage
Løbeskader opstår sjældent tilfældigt. De opstår, når kroppen over tid belastes mere, end den er i stand til at håndtere.
Hos YourPerformance arbejder jeg med en helhedsorienteret tilgang til løberelaterede skader. Her ser vi ikke kun på symptomet, men på hele det system der ligger bag din skade.
Som manuel terapeut og træner med mange års erfaring fra eliteidræt, militær fysisk træning og behandling af både professionelle atleter og motionister, arbejder jeg med at finde og løse de reelle årsager til dine problemer.
Målet er ikke blot at reducere smerte – men at gøre din krop mere robust, så du kan træne og præstere uden at skaderne vender tilbage.
En helhedsorienteret tilgang til behandling
De fleste løbeskader skyldes ikke kun én ting. De opstår ofte som resultat af flere faktorer, der over tid påvirker kroppens evne til at restituere og håndtere belastning.
Derfor arbejder jeg med hele det system, der påvirker din præstation og din skade.
I behandlingen kan vi blandt andet arbejde med:
-
Kroppens bevægelseskvalitet og stabilitet
-
Mobilitet og bevægelseskontrol
-
Styrke og belastningstolerance
-
Vejrtrækning og kroppens spændingsniveau
-
Søvn og restitution
-
Kost og energibalance
-
Stress, sanseindtryk og nervesystemets belastning
-
Træningsstruktur og fysisk aktivitet
Ved at se kroppen som en helhed bliver det muligt at finde de faktorer, der i virkeligheden skaber eller vedligeholder problemet.
Behandling og analyse
En behandling starter altid med en grundig gennemgang af din situation og løbeskskade.
Her ser vi blandt andet på:
-
din skadehistorik
-
din træning og belastning
-
kroppens bevægelighed og stabilitet
-
kvaliteten af dine bevægelser
-
styrke og kontrol i relevante områder
På baggrund af dette arbejder vi målrettet med både behandling og de tiltag, der skal bringe kroppen tilbage i balance.
Behandlingen kan blandt andet indeholde manuel behandling, mobilisering, specifik aktivering, stabilitetstræning og målrettede øvelser, der understøtter din genoptræning.
Du får samtidig konkrete redskaber til selv at arbejde videre mellem behandlingerne.
Målet er ikke kun at fjerne smerte
Mange oplever, at smerter forsvinder midlertidigt efter behandling, men vender tilbage når træningen øges igen.
Det sker ofte fordi den underliggende årsag ikke er blevet løst.
Derfor arbejder vi ikke kun med at dæmpe symptomer, men med at udvikle en krop der er bedre rustet til at håndtere den belastning, du udsætter den for.
For løbere betyder det typisk:
-
bedre mobilitet og løbeøkonomi
-
bedre bevægelseskontrol
-
bedre belastningstolerance
-
færre tilbagevendende skader
Erfaring fra eliteidræt og fysisk træning
Gennem mange år har jeg arbejdet med træning, behandling og udvikling indenfor både eliteidræt, militær fysisk træning og almindelige motionister.
Jeg har blandt andet arbejdet med:
-
professionelle cykelryttere
-
WTA Grand Slam tennisspillere
-
ishockeyspillere i den danske liga
-
triatleter og eliteudøvere fra flere sportsgrene
-
politifolk og militære specialenheder
-
unge talenter og almindelige motionister
Denne erfaring betyder, at jeg er vant til at arbejde med kroppe under belastning og med mennesker, der ønsker at kunne præstere uden at blive begrænset af løbeskader.

Behandlingsmuligheder
Du kan booke både enkeltbehandlinger og længere forløb afhængigt af din situation.
Skadesanalyse af løbeskader
En grundig gennemgang af din skade og din krops funktion.
Her afdækker vi de vigtigste faktorer bag dine symptomer og lægger en plan for behandling og genoptræning.
Behandling
Manuel behandling kombineret med målrettet arbejde med mobilitet, stabilitet og bevægelseskontrol.
Behandlingen tilpasses altid din situation og dit aktivitetsniveau.
Genoptræningsforløb
Ved mere komplekse eller længerevarende problemer kan et struktureret forløb være den bedste løsning.
Her arbejder vi over flere uger med både behandling, træning og justering af de faktorer der påvirker din skade, så du gradvist kan vende tilbage til din aktivitet.
Viden om løbeskader
På min YouTube kanal deler jeg løbende viden om løberelaterede skader og hvordan de kan forebygges.
Her finder du blandt andet videoer om:
-
løberknæ
-
achillessmerter
-
skinnebensproblemer
-
stabilitet og skadesforebyggelse
-
hvordan du bygger kroppen stærkere til løb
Formålet er at give løbere bedre forståelse for deres krop og for de mekanismer der ligger bag mange af de skader, der opstår i forbindelse med løb.
Book en tid
Hvis du oplever smerter i forbindelse med løb eller anden fysisk aktivitet, kan en grundig analyse og målrettet behandling være første skridt mod at komme tilbage til en krop, der fungerer bedre.
Du er velkommen til at booke en tid, hvor vi sammen ser nærmere på din situation og finder den bedste vej videre.