Talenttræning hos YourPerformance Sportsakademi

Vi samarbejder med klubber, skoler og privat med at optimere, uddanne og træne unge mellem 11-20 år gennem talenttræning, så de kan dyrke deres sportsgren med et minimum af skader og med en præstation i top.

YourPerformance Sportsakademi tilbyder en unik mulighed for at være i et udviklende miljø, hvor der er træning og uddannelse på de unges niveau, af en TeamDanmark uddannet elitetræner og manuel terapeut. Samt online video træningsråd og uddannelse.

Der tilbydes en uddannelses- og træningsperiode som vil udvikle den unge til at blive sin egen personlige trænerFokus i træningen vil over tid udvikle, uddanne og træne den enkelte unge, så hun/han bliver træningsparate til mere træning uden skader og hvor de i fremtiden kan varetage deres egen skadesforebyggende og præstationsoptimerende træning.

Hvem er bedre til at mærke sin krop, end én selv – derfor fokuserer vi på at uddanne den unge undervejs i træningsperioden. 

Talenttræningen kommer omkring områder og fokus punkter, som alle giver den unge de optimale forudsætninger for at have en lang karriere, uden for mange skader og helst uden de helt alvorlige. Men træningen kommer også omkring udvikling af de mentale kompetencer, som ruster den enkelte unge til udfordringer når de opstår. For det gør de unægteligt.

Her ser du de tre områder og deres fokuspunkter, som vi arbejder med gennem sæsonen. (Tryk på billedet)

Restitution

Søvn

Kost

Væske

Vejrtrækning

Kredsløbstræning

Bevægelse

Skadesforebyggelse

Vejrtrækning

Mobilitet

Stabilitet

Styrke

Trænings mængde

Mental fokus

Præstationsoptimering

Vejrtrækning

Mobilitet

Stabilitet

Styrke

Bevægelses teknik

Aerob og anaerob

Mental fokus

Det lyder måske lidt kompliceret og omstændigt, men vi gør det i øjenhøjde med de unge, og på deres niveau. Alle teknikker og overvejelser er nogle, vi i mere end 10 år, har brugt på TeamDanmark skoler for 7.-9. klasser og gymnasier samt i undervisning på skoler og for klubber fra U12 niveau, samt på sommer camps.

Når unge rammer puberteten, ser man typisk flere skader. Det, vi tror på og som vi derfor tilbyder den unge, er en tanke om, at kroppen bygges op om en pyramide med et sikkert fundament. Det ser vi over tid, giver en toppræstation med færre skader. I sidste ende oplever vi mere kompetente unge, som træningsmæssigt er et andet sted, end deres jævnaldrende. Alt efter alder og pubertetsniveau opnår de færdigheder og viden på forskellige vis. Men de oplever en superviserede talenttræning og nye værktøjer, som ikke kun udvikler dem i deres sport, men også deres personlighed på andre livsområder som mental indstilling, eksamenangst, rettidig omhu, teamwork m.m.

Hvem er du?

YourPerformance Sportsakademi tilbyder et professionelt talent setup og forventer derfor også en professionel indstilling hos det enkelte talent, vi arbejder med.

Vi forventer derfor:

  • at man er træningsparat og har glæden ved at træne.
  • at man er klar til at lytte, lære og gøre sit bedste uanset forudsætninger.
  • at du er indstillet på at træne og øve af egen fri vilje. 
  • at du er mellem 11 og 20 år.

Lever du op til disse værdier, så er du velkommen uanset sportsgren. Vi tænker, at du målrettet går efter, at nå et højt niveau i din sport, om det er nu eller på sigt. På den måde kan vi skabe et sundt træningsmiljø, hvor fokus ikke er på niveauet, men hvor man selv gerne vil hen. Det handler nemlig ikke om at være den bedste, men at have drømmen om at blive den bedste version af sig selv.

Hvem er vi og hvor træner vi?

Mit navn er Anders Q. Steensen, og jeg er ejer af YourPerformance. Jeg vil være din primære træner. Jeg har arbejdet professionelt med at træne, vejlede og behandle sportstalenter siden år 2000, hvilket har givet mig mange års erfaring i den professionelle verden. En verden, hvor mit primære fokus har været at holde talenter og professionelle skadesfrie, således de har fået mulighed for stor træningsmængde og præstation på topplan. Ved at holde sportsfolk skadesfrie hjælper jeg dem med at kunne træne og konkurrere mere, end hvad de ellers ville have været i stand til. Hvem jeg er og mine bedrifter, kan du læse meget mere om her.

Som afløser og hjælper har jeg.

Kim Lund Johansen er afløser som træner ved YourPerformance Sportsakademi. Kim er en erfaren træner fra talenttræning i ishockey, floorball m.m. Kim er ligeledes uddannet træningsterapeut, manuelterapeut, kropsterapeut, politimand og strenth and conditioning coach. Hvilket giver hans trænererfaring et særligt tvist, i den skadesforebyggende og disciplinære retning.

Vi træner på Fjeldhammervej 15, 2610 Rødovre. 

talent træning ishockey

Klub og skole forløb

Et klub eller skole forløb kan bookes privat, der hvor i ønsker det på året. Typisk vil et forløb være over 12 eller flere fremmøder af 2-3 timer. Som aftales indbyrdes enten en træningsaften eller en weekend dagen før eller efter kamp. Eller en kombination af alle.

Under forløbet vil et fremmøde indholde 1-2 korte teoriseancer, 2 træningsseancer og en kort pause.

Under forløbet vil de unge modtage lidt PDF læsning med simpel trænings råd, video trænings råd og motivations sms’er.

Målet med et forløb er at de unge kommer igennem en læringsproces, som gør dem til en bedre version af dem selv. Hvor de begynder at kunne mærke og forstå kroppens signaler og behov. Samt hvad de så kan gøre for at optimere deres talent, uden for deres sport.

Camps for alle

Sportsakademi camp uge 7 -2025

Bliv en bedre version af dig selv – uanset sport. 

Vi kommer til at arbejde med alt det som kroppen har brug for for at du kan skadesforebyggende opnå en højere præstation. Du lærer om simple værktøjr og hvordan du bruger dem i hverdagen. Går du hjem efter denne uge og ændre blot en af disse ting vil du blive en bedre version af dig selv.

Mandag til fredag 12.00 – 16.00 – Fjeldhammervej 15, 2610 Rødovre.

Program hver dag: 

30min. Viden på den simple måde.

60min. Træning. (mobilitet, stabilitet, styrke, kredsløb, teknik i sprint, sportsspecifik.)

45min. Vejrtrækning og restitution.

90min. Træning. (mobilitet, stabilitet, styrke, kredsløb, teknik i sprint, sportsspecifik.)

15min. Fokus og dagens læring.

Pris for hele ugen inkl. materiale, snaks og vand. 3.000kr. 

Du tilmelder dig campen her.