Ultralydsscanning hos YourPerformance

Ultralydsscanning er en del af en professionel behandling hos YourPerformance. Som et supplement til en optimal behandling og genoptræning, kan det være med til at give os et 100% sikkert billede af skadens omfang, således den rette behandling og genoptræning kan iværksættes med det samme.

Fordele ved ultralydsscanning

Fordelene ved en ultralydsscanning er at vi får et direkte og hurtigt billede af tilstanden i muskler, sener, ledbånd, menisk, slimsække m.m. Samtidig kan vi lave ultralydsscanningen under bevægelse, herved kan vi få det mest retvisende billede af, om skaden er generet af bevægelse og derved om genoptræningen skal tilrettelægges anderledes. En anden væsentligt fordel ved ultralydsscanning er at den kan foregå hurtigt og på stedet, da min scanner er transportabel og kan flyttes med over alt. Det betyder at vi ikke skal vente på svar. Yderligere kan vi sammenligne billeder af ultralydsscanningen fra start til slut, således kan vi se effekten af genoptræningen, men også holde øje med hvornår hverdags opgaver, jobspecifik eller sportsspecifik træning kan gå igang. Det giver en klar fordel, da den rette genoptræning er afgørende for hvor hurtigt og effektivt du kan komme tilbage til din sport eller hverdag. En ultralydsscanning hænger sammen med en grundig udredning og manuel terapi som du kan læse mere om her.

Ultralydsscanning
Book en udredning med ultralydsscanning

Hvad kan vi se på en ultralydsscanning?

Vi kan se og følge udviklingende i følgende typer af skader i hele kroppen.

  • Muskelskader
  • Ledbåndsskader
  • Seneskader
  • Hævelse
  • Slimsæk skader
  • Meniskskader
  • Forvstuvning af ankel og knæ
  • Kalkaflejring i sener og muskler (For at undgå operation)
  • Betændelsestilstande

Hvad er en ultralydsscanning?

Ultralydsscanning er et “billedeapparat” som du ser her på siden, ligeledes kan du se en scanning illustreret i videoen.

Scanneren udsender lydbølger, de sendes igennem huden og ned igennem vævet. Lydbølgerne reflekteres tilbage i forskellige hastigheder, alt efter hvilket væv vi rammer.  Da vævets indhold af væske er forskelligt. Derved kan vi definere om det er muskler, sener eller knogler vi rammer. Ser vi eksempelvis som ved billedet herunder på en muskel og får et billede af en væske/et mørkt område midt i musklen, kan vi konstatere en skade. Det skal dog kunne bekræftes fra flere vikler, således vi ved at det ikke er “fejl/støj” vi ser.

Der er ingen bivirkninger ved ultralydsscanning. Men vil du gerne læse mere, kan du gøre det her på netdoktor.dkUltralydsscanning af en muskelskade